Kategorier
Seværdigheder

Vulkanø

Vulkan

Lanzarote er en vulkanø, hvilket giver en helt unik naturoplevelse. Landskabet i Timanfaya er skabt af hele to forskellige vulkanudbrud i nyere tid – et udbrud, der varede fra 1730 til 1736, og et udbrud i 1824.

Men Lanzarote rummer over 300 vulkaner, der er en konsekvens af millioner af års geologisk aktivitet. Den vulkanske aktivitet har medvirket til at forstørre øen med 174 kvadratkilometer.

De fleste vulkaner findes på den nordlige halvdel af Lanzarote. Mange af vulkanerne, f.eks. Monte Corona, er mindst femtusinde år gammel.

Man skal ikke være bange for nye vulkanudbrud, mens man ferierer på Lanzarote. Vulkanerne overvåges af sensitivt udstyr. Den type vulkanudbrud, som teoretisk kan finde sted her, kan måles flere uger eller måneder, inden det koger over.

Kategorier
Seværdigheder

Timanfaya med bus eller kamel

Turen i lejede biler fra Playa Blanca til Timanfaya National Park var smuk. Lanzarote fremtræder relativt æstetisk og autentisk, da myndighederne har strenge regler for bebyggelse og reklamesøjler.

Naturen på Lanzarote er meget afvekslende. Det ene øjeblik kører man i ørken, det næste i frodige dale, for pludselig at lande på månen i Timanfaya National Park.


Timanfaya National Park

Lanzarote omfatter hele 140 vulkaner med udmundinger spredt over den relativt lille ø. Midt på øen ligger Timanfaya National Park – et område, der er som taget ud af en science fiction-film med fascinerende bjergformationer og kraterlandskaber.

Mellem årene 1730 og 1736 skød mere end 100 vulkaner i vejret og ødelagde alt. Den dag i dag er det farligt at færdes alene i området, da høje temperaturer fra undergrunden, kan nå op på 400-600 grader. Det obligatorisk at benytte sig af guidede busture for at se nationalparken. Alternativt kan man opleve Timanfaya på ryggen af kameler.

Se Timanfaya på kamelryg
Kategorier
Shopping

Penalhus med papegøjer

Farveblyanter i papegøjepenalhus

Man behøver ikke tage tegneudstyr med til ungerne, for der er et bredt udvalg af kontorartikler i både supermarkeder som turistbutikker ved strandpromenader og seværdigheder.

Disse farveblyanter i et penalhus med papegøjer på fandt vi i Nationalpark Timanfaya.

Kategorier
Seværdigheder

Månelandskab

Lanzarote har et unikt lavalandskab, og øen blev da også valgt som location, da de første Star Wars-film skulle indspilles. Efter sigende blev Abernes Planet også filmet her. Man opnår hurtigt en fornemmelse af at ”gå på månen” i dette landskab.

Én af de mest besøgte naturfænomener på Lanzarote er Montanas del Fuego i Nationalparken Timanfaya. I 1730 var vulkanen i udbrud gennem hele seks år.

Man må ikke grave i småstenene, da jorden blot få cm under overfladen kan være brandvarm den dag i dag.