Categories
Shopping

Djævle og kameler

Souvenirs på Lanzarote

Souvenirs fra Lanzarote er ofte prydet med enten kameler eller djævle. Den lille djævel, tegnet af øens kunstneriske mæcen, Cesar Manrique, symboliserer vulkanerne.

Djævlen pryder alle former for souvenirs, smagløse som smagfulde. Her har vi fundet billedrammer i lava-look med Manrique-djævlen og den allestedsnærværende kamel!

Categories
Aktiviteter

Lanzarotes kameler

Flere kameler

Der er rig mulighed for at ride på kamel på Lanzarote. I Timanfaya Nationalpark har det stor attraktionsværdi at tage turen rundt i kamelkonvoj.

Kameler går ved at flytte de højre ben samtidig og de venstre. Det giver en bølgende bevægelse, der har givet dem øgenavnet Ørkenens Skibe. I Timanfaya sidder man i en stol, hvilket øger komforten. Stolen gør også, at man kan sidde to ad gangen.

Kamelerne menes at være bragt til Lanzarote fra Marokko, da Juan de Bethencourt erobrede øen i 1402.
Andre mener at kamelerne først blev introduceret senere, da den spanske guvenør på de kanariske øer, Diego Herrera, tog på røvertogter langs Afrikas kyst. Det var i slutningen af 1400-tallet.

I 1500-tallet og frem steg Lanzarotes kamelpopulation stærkt, fordi dyrene trivedes i det tørre klima.

Efter vulkanudbruddet i 1730-36 fandt man anvendelse for kamelerne i landbruget. Dyrene blev også brugt til at forsvare Lanzarote mod pirater. Engelske sørøvere hærgede øen i 1700-tallet, men da kamelerne blev anvendt som tanks, måtte piraterne hoppe i havet.

Idag, hvor turisme er Lanzarotes primære indtægtskilde, er der kun rundt regnet 300 kameler tilbage på øen. Men Ørkenens Skibe sætter sit tydelige præg på udvalget af souvenirs.

Categories
Seværdigheder

Timanfaya med bus eller kamel

Turen i lejede biler fra Playa Blanca til Timanfaya National Park var smuk. Lanzarote fremtræder relativt æstetisk og autentisk, da myndighederne har strenge regler for bebyggelse og reklamesøjler.

Naturen på Lanzarote er meget afvekslende. Det ene øjeblik kører man i ørken, det næste i frodige dale, for pludselig at lande på månen i Timanfaya National Park.


Timanfaya National Park

Lanzarote omfatter hele 140 vulkaner med udmundinger spredt over den relativt lille ø. Midt på øen ligger Timanfaya National Park – et område, der er som taget ud af en science fiction-film med fascinerende bjergformationer og kraterlandskaber.

Mellem årene 1730 og 1736 skød mere end 100 vulkaner i vejret og ødelagde alt. Den dag i dag er det farligt at færdes alene i området, da høje temperaturer fra undergrunden, kan nå op på 400-600 grader. Det obligatorisk at benytte sig af guidede busture for at se nationalparken. Alternativt kan man opleve Timanfaya på ryggen af kameler.

Se Timanfaya på kamelryg