Categories
Seværdigheder

Billedreportage fra Manriques hus

Cesar Manriques hus midt i lavalandskabet i Tahiche blev efter multikunstnerens død lavet om til museum.

Huset, som han selv tegnede, er bygget ind i fem store vulkanske luftlommer, der blev skabt under udbruddet i 1730. Mellem hulerne er der etableret gange. Indretningen er retro-hot, præget af 1970erne. Stuerne er integreret med haven, som er fyldt med skulpturer og tableauer.

Se vores billedreportage.

Lounge-miljø i én af hulerne
Categories
Seværdigheder

Jardín de Cactus

Kaktushaven på Lanzarote blev César Manriques sidste værk. Haven blev først færdigetableret i 1991, længe efter arkitektens død.

Kaktushaven er bygget på et gammelt vulkansk “stenbrud”, der blev brugt som jorddække af Lanzarotes bønder. Rundt om haven i området Guatiza og Mala er også et hav af kaktus.

Den spektakulære botaniske have rummer ca. 10.000 forskellige slags kaktus fra Amerika, Madagascar og de Kanariske Øer indsamlet af Estanislao González Ferrer. Haven har dog først og fremmest et æstetisk og rekreativt formål, snarere end belærende.

Kaktushaven på Lanzarote har en lille restaurant og en butik med lokalt produceret håndværk.

Billeder af kaktushaven på Manrique-museet
Palme og 'Mickey Mouse' kaktus
Kaktus i lavalandskab
Categories
Seværdigheder

Mirador del Río – storslået udsigt

Mirador del Río er et højdepunkt på den aller nordligste del af Lanzarote. César Manrique skabte i 1974 attraktionen, der omfatter en café, en souvenirbutik og en platform på toppen, der er integreret i en lavaklippe.

Herfra kan man se en storslået udsigt over Rio-strædet mod øen La Graciosa, der også er en del af Lanzarote.

I gamle dage stod der vagter her og overvågede indgående skibe.


Mirador del Rio
Categories
Seværdigheder

Underjordisk hus

Indgang til Cesar Marique museet

César Manrique gjorde Lanzarotes geografi til øens største plus. Og han byggede sit eget hus midt i lava-landskabet.

Manrique forelskede sig allerede som barn i Lanzarotes smukke natur og indkorporerede som voksen øens farver og former i sin kunst. Han forhindrede, at øen blev plastret til med grimme reklameskilte og højhuse. Der måtte ikke bygges noget som helst højere end en palme.

I 1968 byggede han sit eget helt specielle hus, som er en delvis underjordisk konstruktion, idet det er bygget i fem vulkanskabte huler. I stueetagen giver panoramavinduerne en uovertruffen udsigt. Man kan næsten se Princess Leia og Han Solo for sig stå arm i arm og kigge ud over månelandskabet.

Hver af de fem underjordiske rum har sin egen individuelle karakter. Det hvide rum er inspireret af bl.a. Georgia O´Keeffe. Andre rum har en distinkt 70er-retro kvalitet med loungemøbler, som taget ud af en Kubrick-film.

Efter sin død i 1992 blev Manriques hus hjemsted for en fond og åbnet for besøgende.