Stik af fra regnen

regn

Danmark er et finurligt land når det handler om vejret.

Den ene dag kan det være 25 grader og skyfrit, næste dag vælter regnen ned og bringer kolde temperaturer med sig.

Tag til Lanzarote i stedet

På kun et par timer kan du ligge og tage imod den Spanske sol på en af Lanzarote’s fantastiske strande.

Du kan blandt andet bruge en dag ved gokart banen San Bartolemé, opleve nogle af de mange dyr og fantastiske planter, eller besøge Rancho Texas Park, som for et par måneder siden, fik en sød lille nyfødt bison.

Hvad end du er til; afslapning, udforskning, kultur, eller en blanding af det hele – har Lanzarote noget for dig.

regn
Et sjældent syn på Lanzarote

5 grunde til at besøge Lanzarote

5 grunde til at besøge Lanzarote

Hvis du er til fantastiske strande og billedskønt landskab, er Lanzarote helt sikkert et sted for dig.

Her kan du se 5 grunde til, hvorfor Lanzarote bør være din næste feriedestination.

  1. Strandene

En stor del af Lanzarote’s popularitet kommer fra øens smukke, men meget forskellige, strande. Hvad end du leder efter et sted at slappe af i solen, eller er på jagt efter en strand hvor du kan dyrke vandsport, har Lanzarote den helt rigtige strand til dig. På øen kan man blandt andet finde:

  • Famara – På nordvestsiden af øen finder man Famara, som er en populær destination for surfere. Som baggrund til stranden kan man se en række af klipper, som giver et godt udsyn til de andre øer i området
  • El Golfo – En utraditionel strand der er lavet af sort sand fra tidligere vulkanudbrud. Stranden har en fantastisk grøn lagune, som har fået farven på grund af algerne som lever der.
  • Papagayo – En – før i tiden – ukendt strand, der ikke er overrendt af turister. Stranden er fyldt med hvidt sand og er et godt sted at slappe af, for folk der gerne vil væk fra mylderet

 

Famara
Famara
  1.  Grotterne

Lanzarote er hjemsted til to bemærkelsesværdige grotter, der begge blev skabt af tidligere vulkanudbrud.

  • Jameos del Aqua – Er en smuk, lava-udhulet grotte, der strækker sig ned til havet. Husk kameraet! 
  • Cueva de los Verdes – En naturlig grotte der tidligere blev brugt af Majos Guanches (aboriginere fra Gran Canaria) som skjulested fra pirater, der plejede at angribe øen
Cueva de los Verdes
Cueva de los Verdes

Læs videre “5 grunde til at besøge Lanzarote”

Jul ved pool

Hygge i babypoolen

Ikke hvid jul, men hvid strand. Det er ikke for sent at bestille en rejse til sydens sol for at komme væk fra vinterkulden og julens stress og jag.

Playa Blanca, der betyder netop ‘hvid strand’, er den sydligste by på Lanzarote. Det er det yngste ferieområde på øen, nærmere bestemt regionen Yaiza.

Playa Blanca ligger ca. 45 km fra lufthavnen og har sin egen havn med færgesejlads til Fuerteventura. Her er også kirke, skole og industri, så det er ikke rendyrket turisme, skønt hotellerne ligger som perler på en snor langs strandpromenaden.

Kystlinjen langs Playa Blanca er ca. 9 km lang og opbrudt i mindre afskærmede områder. Dette gør Playa Blanca ideel til strandbadning, men hotellerne er selvfølgelig også udstyret med pools i rigelige mængder. Her er pools til store og små.

Strandpromenade

Strandpromenaden på Playa Blanca

Strandpromenaden på Playa Blanca strækker sig flere kilometer fra hotellerne i vest til havnen i øst. Det er en dejlig bred, let tilgængelig promenade med plads til barnevogne, kørestole osv.

Der er selvsagt en fortrinlig udsigt hele vejen. Butikkerne og cafeerne centrerer sig omkring havnen og Blue Village.

Costa Teguise

Costa Teguise ligger ca. 10 km nord for Lanzarotes hovedstad, Arrecife. Der er tre strande på Costa Teguise, alle med det for Lanzarote typiske mørke lavasand.

Costa Teguise anses som Lanzarotes mondæne feriested. Det er typisk her golfspillerne opholder sig. Club de Golf skulle efter sigende havde en golfbane af meget høj standard.

Costa Teguise er den yngste ferieby på Lanzarote, men allerede fuldt udbygget. Her er masser af butikker, barer og restauranter. Udover golfbanen kan man opleve vandlandet Ocean Water Park, der har store swimmingpools og vandrutchebaner.


Costa Teguise