Feliz navidad

Hold juleaften på Lanzarote!

Det er i stigende grad blevet populært at rejse væk fra juletravlheden og fejre jul i ferieland. Lanzarote har mange resorts, der er velegnede til såvel par som børnefamilier.

Køber man en pakkerejse til jul, kan man fejre juleaften eller nytårsaften ved poolen. Nogle veksler julegaverne til en rejse for hele familien, mens andre tager julegaverne med sydpå.

Vi garanterer en sne-fri jul, dvs. ingen snerydning, ingen kulde, ingen blæst og regn, men masser af sol, varme og venlig betjening, så man kan få et skud lysenergi inden arbejdslivet går videre i mørke januar.

Timanfaya Palace

Timanfaya Palace Hotel på Playa Blanca

Timanfaya Palace ligger på Playa Blanca i det sydlige Lanzarote. Hotellet ligger ved havet og har en fremragende udsigt til den nærliggende ø, Fuerteventura.

Arkitekturen er spansk-arabisk inspireret. I 2010 fik hotellet en turisme-medalje af de kanariske øers regering.

Hotellet rummer ca. 300 værelser og suiter, to swimming pools for voksne og én for børn. Der er gratis Wi-Fi i lobbyen, baren og mødelokaler. Der er en minigolfbane og et dykkercenter, fitness center, sauna og jacuzzi i det fri og meget mere.

Hotel Iberostar Lanzarote Park

El Mirador ved Playa Blanca

Hotellet Iberostar Lanzarote Park er et godt familiehotel. Her er syv swimming pools, wellness- og sportsområder, fitnesscenter og meget mere.

Hotellet ligger tæt på Playa Blanca, Los Hervideros, Las Salinas de Janubio og El Golfo.

De tilbyder også ture med med katamaran.

Blue Village baby pool

Blue Village Flamengo Beach Resort har et kæmpe stort poolområde med flere børnevenlige pools.

Her er bl.a. en solbeskyttet babypool. Hotellet ligger ved Playa Blanca, så bliver man træt af poolen, kan man altid slå et smut ned til stranden.

Blue Village baby pool
Også til lidt større børn

Håndklæde svaner

Håndklæde svaner

Maden var ringe, men servicen var upåklagelig på Blue Village Flamengo Beach Resort. Rengøringsdamerne lavede bl.a. fine svaner af de nye håndklæder.

Flamengo Beach Resort ligger i Playa Blanca. Hotellet blev renoveret i 2010 og har blandt andet fået et stort klatrestativ, en ny aktivitetspool, aircondition og opvarmning i alle lejligheder.

Det er generelt et meget børnevenligt sted. Lejlighederne er f.eks. indrettet med “havelåger” foran trappen.