Submarine Safari

Når man er træt af at hænge ud ved poolen eller stranden, er der masser af muligheder for at komme på oplevelsesrige ture på Lanzarote.

I havnebyerne, f.eks. Playa Blanca, sælger små boder diverse hel- eller halvdagsture. Man kan bl.a. tilmelde sig submarine safari, som er en tur i en ubåd til bunden af Atlanterhavet.

Udbåden er meget passende gul og rummer rask væk 50 passagerer. Den sejler – og dykker – fra Puerto Calero på sydkysten.

Under dykningen fortæller en guide lidt om, hvilke fisk og klippeformationer, man ser undervejs. Man kan være heldig at se en rokke eller en haj, men det skal man ikke regne med. Til gengæld svømmer en dykker rundt om ubåden og vinker gennem alle vinduerne.

Dykningen tog en time og turen incl. bustransport frem og tilbage til hotellet kostede 50 euro for en voksen og en 3-årig. Man skal være min. 2 år for at deltage.

Der bliver naturligvis taget billede af passagerne, efterhånden som de stiger ombord, og man får også udleveret dykkercertifikater på hjemturen.

Certifikater, foto og t-shirts fra Submarine Safari

Aktiviteter på Lanzarote

Lanzarote er en ø med et væld af muligheder, når det gælder sportslige aktiviteter og attraktioner.

Blandt mulighederne er:
• Aqua Park (vandrutsjebane og pool)
• Sejlture og dybhavsfiskeri
• Go-karting
• Golf (18 huller designet af John Harris)
• Guinate Tropical Park (45.000 m2 med flot natur og mere end 13 slags eksotiske fugle)
• Ridning
• Spa centre
• Surfing