Jagtsæsonen på Lanzarote

Duejægere i Argentina

På Lanzarote findes der – ligesom mange andre steder – en årlig jagtsæson. For besøgende er det rart at vide, hvornår jagtsæsonen begynder og slutter, især hvis de besøgende har reserveret mange måneders ferie på øen, og derfor har taget hunden med hjemmefra.

Lanzarote’s jagtsæson starter den 25 august og fortsætter til og med den 3 november.

Som det var tilfældet i tidligere år, er jagt ikke tilladt i naturparker og ved andre vigtige områder som Las Salinas del Janubio og Los Jameos del Agua.

Regeringen på de Kanariske Øer har derudover udgivet nogle regler, som blandt andet gør det lovligt – inden for en bestemt periode – at jage med fritter, hunde og falke. Hvis du overvejer at tage på jagt på Lanzarote, er det en god idé at spørge ind til reglerne på en af øens turistkontorer.

 

Duejægere i Argentina
Duejægere i Argentina

Kiteboarder Magazine er taget til Lanzerote

kitesurfing

I næste måneds udgave af Kiteboarder Magazine – som er et månedligt blad til fans af kiteboarding, er magasinet taget til Lanzarote. Chefredaktøren har for nylig været på øen sammen med Ludovic Franco, som er en fotograf der specialiserer sig i ekstrem sport, samt Jan Marcos Rivera, som har vundet 2 verdensmesterskaber inden for kitesurfing.

Den fantastiske Lanzarote strand Famara blev brugt som baggrund til artiklerne, og vil være med til at illustrere 50 forskellige kitesurf-teknikker i bladet, som næsten udelukkende handler om Lanzarote.

Lanzarote kan altså godt se frem til flere ivrige kitesurfere og andre sportsentusiaster, når bladet kommer ud i Juli.

kitesurfing
Kitesurfing er ikke for sarte sjæle

5 grunde til at besøge Lanzarote

5 grunde til at besøge Lanzarote

Hvis du er til fantastiske strande og billedskønt landskab, er Lanzarote helt sikkert et sted for dig.

Her kan du se 5 grunde til, hvorfor Lanzarote bør være din næste feriedestination.

  1. Strandene

En stor del af Lanzarote’s popularitet kommer fra øens smukke, men meget forskellige, strande. Hvad end du leder efter et sted at slappe af i solen, eller er på jagt efter en strand hvor du kan dyrke vandsport, har Lanzarote den helt rigtige strand til dig. På øen kan man blandt andet finde:

  • Famara – På nordvestsiden af øen finder man Famara, som er en populær destination for surfere. Som baggrund til stranden kan man se en række af klipper, som giver et godt udsyn til de andre øer i området
  • El Golfo – En utraditionel strand der er lavet af sort sand fra tidligere vulkanudbrud. Stranden har en fantastisk grøn lagune, som har fået farven på grund af algerne som lever der.
  • Papagayo – En – før i tiden – ukendt strand, der ikke er overrendt af turister. Stranden er fyldt med hvidt sand og er et godt sted at slappe af, for folk der gerne vil væk fra mylderet

 

Famara
Famara
  1.  Grotterne

Lanzarote er hjemsted til to bemærkelsesværdige grotter, der begge blev skabt af tidligere vulkanudbrud.

  • Jameos del Aqua – Er en smuk, lava-udhulet grotte, der strækker sig ned til havet. Husk kameraet! 
  • Cueva de los Verdes – En naturlig grotte der tidligere blev brugt af Majos Guanches (aboriginere fra Gran Canaria) som skjulested fra pirater, der plejede at angribe øen
Cueva de los Verdes
Cueva de los Verdes

Læs videre “5 grunde til at besøge Lanzarote”

Go Karting San Bartolomé

Go Karting San Bartolomé

Gokart er en aktivitet der kan samle alle typer rejsende. Fra de unge der er på jagt efter fart og spænding, til familien der gerne vil nyde en eftermiddag sammen med deres meget underholdte børn – gokart er en aktivitet der passer til alle aldre.

Gokart banen ligger i skrivende stund på Tripadvisor’s førsteplads over aktiviteter på Lanzarote og det er der god grund til. Blandt andet er der gratis transport til og fra gokart banen fra alle resorts på Lanzarote.

Banen er bygget på en bjergskråning, hvilket giver en helt fantastisk udsigt ud over Lanzarote. Go Karting San Bartolomé har udover gokart banen også en bar, en solterrasse med en panoramisk udsigt, SKY TV til sportsbegivenheder, et poolbord og et spillerum til børn.

Stedet har 5 forskellige gokarts til forskellige aldersgrupper og niveauer:

Junior Karts – til større børn

Junior Kart
Junior Kart

Læs videre “Go Karting San Bartolomé”

Dyr og planter på Lanzarote

 

Der er femhundrede forskellige slags planter på Lanzarote, heraf mange former for svampe, der kun findes på vulkanøen. Planterne, eksempelvis sukkulenter, har tilpasset sig det varme og tørre miljø. Kaktus, palmer, fyrretræer, bregner, oliven er blandt de øvrige plantegrupper. Efter vinterens regn bliver vegetationen farverig mellem februar og marts.

 

Lanzarote er kendt for sin vinproduktion. Jo hårdere vinplanterne har det, jo mere velsmagende bliver vinen, og det tørre, hårde månelandskab på Lanzarote er derfor perfekt.

 

Dyrelivet er knap så varieret som det grønne med undtagelse af de flagermus og pattedyr, der kom til øen, da den blev opdaget. Da spanierne i opdagelsestiden invaderede de Kanariske Øer, bosatte de sig i første omgang på Lanzarote, hvor der kun boede ca. 300 mennesker. Dromedarer blev oprindelig brugt i landbruget, men er i vore dage kun en turistattraktion.

 

Blandt de dyr, som udelukkende trives på Lanzarote, er firben, græshopper og krabber. Den blinde albinokrabbe Munidopsis polymorpha findes i Jameos del Agua lagunen, der blev skabt af et vulkanudbrud. De seneste vulkanudbrud på Lanzarote fandt sted mellem 1730 og 1736. Den dag i dag kan temperaturen måles til næsten 600°C, blot 10 meter under jorden.

 

I vandet omkring klippeøen findes en mangeartet population af havdyr: Dykkere kan støde ind i barracuda, rokke og hammerhaj, og på sejlture omkring øen, kan man være heldig at se hvaler, delfiner, skildpadder og flyvefisk.

 

På tallerknen vil der som regel også være masser af havets frugter. Derudover er Lanzarote rent gastronomisk kendt for sin olivenolie, paella med kylling og skaldyr og Papas Arrugadas (små rynkede kartofler).