Se på vulkaner

Vulkan set fra bus

Timanfaya vulkanerne på Lanzarote blev deklareret som nationalpark i 1981. De seneste vulkanudbrud fandt sted mellem 1730 og 1736. Den dag i dag kan temperaturen måles til næsten 600°C, blot 10 meter under jorden. Restauranten El Diablo bruger varmen til at grille nationalretterne.

Montañas del Fuego (Ildbjergene) er blandt områdets mest berømte vulkaner. Nationalparken omfatter både steder af videnskabelig, primært geologisk, interesse, og steder af stor skønhed.

Man kan køre med bil ind i Timanfaya Nationalpark og parkere ved restauranten. Derefter hopper man på en bus, som kører rundt i det uforlignelige landskab, der minder om noget fra Stjernekrigen. Efter sigende blev nogle af scenerne fra filmen optaget her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *